Hopp til hovedinnhold

Dronning Sonja åpner utstilling på CLAY

H.M. Dronningen åpner utstillingen ”Store formater – kloge hænder” om Tommerup Keramiske Værksteds virke gjennem 30 år, i Tommerup - Danmark, 1. oktober 2017. Akkreditering.

Pressemelding fra arrangør:

Det bliver med royalt islæt, når CLAY Keramikmuseum d. 1. oktober åbner udstillingen ”Store formater – kloge hænder” om Tommerup Keramiske Værksteds virke gennem 30 år. Norges Dronning Sonja har nemlig indvilget i at åbne udstillingen. Også kulturminister Mette Bock og Norges ambassadør Ingvard Havnen deltager i åbningen.

Når det netop er den norske dronning, der åbner udstillingen, så ligger der en helt speciel historie bag. H.M. Dronning Sonja har nemlig - lige som den danske regent, der overværede genindvielsen af museet i maj 2015 – en stor personlig interesse for keramik. Dronning Sonja er selv udøvende kunstner og har i den forbindelse flere gange besøgt og arbejdet på Tommerup Keramiske Værksted. Dronning Sonja bidrager således også til udstillingen på CLAY med et værk, der er skabt netop på værkstedet i Tommerup hos keramikerparret Esben Lyngsaa Madsen og Gunhild Rudjord.

Dermed indskriver hun sig i den lange række af kunstnere og keramikere fra ind- og udland, der i årenes løb har draget nytte af værkstedets store tekniske ekspertise og af muligheden for her at få professionel sparring.

Gennem 30 år har værkstedet i Tommerup opbygget en international særstatus som stedet, hvor ingen keramisk opgave synes for stor eller for vanskelig. Her kan man nemlig noget helt særligt, når det drejer sig om at udføre monumentale udsmykningsopgaver eller fremstille keramisk kunst i stort format. Med udstillingen ”Store formater – kloge hænder” markerer CLAY Keramikmuseum jubilæet med en præsentation af en lang række værker, der gennem tre årtier er kommet ud af ovnene i Tommerup.

H.M. Dronning Sonja bliver ikke ene om at repræsentere Norge på udstillingen. Blandt de 15 kunstnere og keramikere, der er udvalgt til at skabe nye store værker til udstillingen, er tre af hendes landsmænd: Gunhild Rudjord, der i mange år har dannet par med Esben Lyngsaa Madsen, Ingrid Askeland og Magne Furuholmen. Sidstnævnte er et kendt navn på den norske kunstscene. Mange herhjemme kender ham også som musiker i bl.a. gruppen A-ha.

Fra Danmark er udvalgt Peter Brandes, Bjørn Nørgaard, René Schmidt, Kirsten Justesen, Andreas Schulenburg, Hesselholt & Mejlvang, Bente Skjøttgaard, Morten Løbner Espersen, Pernille Pontoppidan, Søren Thygesen, Per Ahlmann og Marianne Nielsen.

”Store formater – kloge hænder” åbner for offentligheden d. 3. oktober. Udstillingen og produktionen af de 15 nye monumentale værker er støttet af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.

Akkreditering

Åbningen 1. oktober er et lukket arrangement.

Henvendelse akkreditering af pressen:
Henny Husum, kommunikationsmedarbejder
Mail: henny@claymuseum.dk
Tlf: +45 3030 1019.

Yderligere oplysninger ved direktør Pia Wirnfeldt
Mail: pia@claymuseum.dk  
Tlf. +45 6441 5508.

 

31.08.2017

Del denne artikkelen på Facebook eller Twitter

Relaterte lenker